Alle aktiviteter i Nordisk Ministerråd skal bidrage til at opfylde Vor Vision 2030 om, at Norden bliver verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030, med de tre strategiske prioritetsområder: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Til visionen er udarbejdet en handlingsplan som foreskriver, hvordan Nordisk Ministerråd vil arbejde for at nå visionens mål gennem en række initiativer i forbindelse med visionens tre strategiske prioriteter. Tolv mål er knyttet til de strategiske prioriteter. Handlingsplanen indebærer desuden en styrkelse af Nordisk Ministerråds arbejde med bæredygtig udvikling, ligestilling og børnerettigheds- og ungdomsperspektivet.                                         

Link: Vores vision 2030 | Nordisk Samarbejde (norden.org)

Alle aktiviteter i Nordisk Ministerråd skal bidrage til at opfylde Vor Vision 2030 om, at Norden bliver verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030, med de tre strategiske prioritetsområder: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden. Vision 2030 indeholder desuden en styrkelse af Nordisk Ministerråds arbejde med bæredygtig udvikling, ligestilling og børnerettigheds- og ungdomsperspektivet.                                         

Link: Vores vision 2030 | Nordisk Samarbejde (norden.org)

FJLS samarbejdsprogram beskriver, hvordan de nordiske lande samarbejder om at finde gode løsninger inden for fiskeri, akvakultur, landbrug, fødevarer og skovbrugets biobaserede industrimål. FJLS-sektorernes arbejdsområder er fødevareproduktion, biomasse, bioenergi, sund kost, herunder viden og teknologi med fokus på innovation og digital integration. Fiskerisamarbejdet arbejder bl.a. med at styrke det tværsektorielle samarbejde med relevante nordiske institutioner samt andre grupperinger i og udenfor Nordisk Ministerråd. Projekter, der involverer flere partnere og bidragsydere fra forskellige sektorer, er derfor velkomne.

Link: Samarbejdsprogram 2021-2024 Ministerrådet for fiskeri, havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug (norden.org)

Nordisk Ministerråd lægger vægt på at bidrage til at opfylde FNs 17 mål for bæredygtig udvikling, og fiskerisamarbejdets projektportefølje afspejler dette.

Link: De 17 Verdensmål | Verdensmålene.dk (verdensmaalene.dk)

Fiskerisamarbejdet arbejder med spørgsmål der relaterer sig til marine ressourcer, opdræt og fangst. Der er særlig fokus på bæredygtig og økosystembaseret forvaltning, innovation, samt bæredygtig udvikling af akvakultur. Derudover arbejdes med de to sektorers samspil med andre havbaserede sektorer.

Vi inviterer ansøgninger indenfor flere forskellige temaer indenfor vores rammer, men af særlig interesse pt., kan være projekter der omhandler:

• Konkurrencekraft af havbaserede aktiviteter og erhverv
• Bæredygtig udnyttelse og produktion af fisk og skaldyr
• Fiskeprodukters indspil til bæredygtige fødevaresystemer
• Innovation og blå bioøkonomi
• Fiskeris og akvakulturs rolle i bæredygtig havøkonomi
• Digitalisering i blå bioøkonomi
• Styrket nordisk vidensgrundlag for klimatilpasset fiskeri- og akvakulturforvaltning og produktion
• Økosystembaseret fiskeriforvaltning og produktion for at sikre rene, rige og produktive have
• Integrerede klimatiltag i fiskeri og akvakultur
• Arealkonflikter og sameksistens på havet
• Reduktion af plast i marin fødevareproduktion
• Udvikling af nordiske kompetencer inden for fiskeri- og akvakultursektoren

Der gøres opmærksom på, at nordiske fiskeri- og havforvaltninger, virksomheder, havforskningsinstitutioner og andre nordiske organisationer har mulighed for at søge midler gennem flere puljer i Nordisk Ministerråd. Der kan søges midler individuelt fra disse puljer eller i kombination af puljer mellem både fagsektorer og ministerråd.

Pilotprojekter og konsortiedannelser rettet mod nordisk deltagelse i EU fiskeri- og havprogrammer

Fiskerisamarbejdet ser muligheder i, at nordiske projekters deltagelse i større EU-støttede internationale programmer kan fremme den nordiske havdagsorden.

Fiskerisamarbejdet har begrænsede midler, men kan finansiere pilotprojekter og dannelse af konsortier baseret på nordiske forskningsmiljøer, som kan søge deltagelse i relevante EU fiskeri- og havprogrammer, hvor midlerne er betydeligt større.

Konsortiedannelser til fælles større ansøgninger kan være særligt anvendeligt til at bidrage til at skabe kritisk masse, hvor forskningsmiljøerne i de nordiske lande er individuelt små, eller i en tidlig fase af etablering af nye forskningsområder.

Fiskerisamarbejdet har mulighed for at bidrage med midler til workshops, pilotprojekter, konsortiedannelser og lignende, der kan skabe samarbejde med nordisk aftryk, herunder nordiske konsortier, der forbereder sig på havrelateret EU-finansiering, eksempelvis:

• Udbud under EU’s Green Deal Mission Restore Our Ocean and Waters by 2030, herunder, men ikke begrænset til, udbud rettet mod nordiske have
• Udbud af havrelaterede Horizon Europe partnerskaber
• Andre havrelaterede udbud under Horizon Europe
• Udbud af havområderelaterede Interreg-programmer (f.eks. Interreg North Sea and Interreg Baltic Sea)
• Satsninger indenfor rammen af Integrated Maritime Policy og European Maritime, Fisheries and Aquaculture Fund (EMFAF)

De samnordiske institutioner som f.eks. Nordforsk, Nordregio og Nordic Innovation kan også evt. indgå i et forskningskonsortie.

Krav til ansøgninger om støtte til konsortiedannelser:

• Konsortier skal omfatte medlemmer fra mindst tre nordiske lande
• Konsortier skal have en udvidelsesplan for at inkludere partnere fra andre dele af Europa (hvilket ofte er nødvendigt for en vellykket ansøgning)

Fiskerisamarbejdet uddeler midler to gange om året. Der er ansøgningsfrist omkring marts og oktober.

Følgende er gældende for støtte:

Projekter skal:

• være på linje med Nordisk Ministerråds strategi og rammer, som beskrevet ovenfor
• bidrage til nordisk nytte ved at det skal opfylde et eller flere af følgende kriterier:
• omfatte virksomhed, som ellers skulle ske i nationalt regi, men hvor der kan opnås tydelige positive effekter via fælles nordiske løsninger
• manifestere og udvikle den nordiske samhørighed
• øge den nordiske kompetence og konkurrencekraft
• styrke den nordiske indflydelse internationalt
• have deltagelse af mindst tre nordiske lande (Finland, Åland, Sverige, Danmark, Norge, Færøerne, Island og Grønland) for at opnå synergieffekter og nordisk merværdi
• være forankret i  den/de nordiske institution/er der deltager i projektet
• have en tydelig og ambitiøs formidlingsstrategi

• Der ydes støtte op til maksimalt tre år
• Der ydes ikke overheadtilskud
• Ved prioritering vil projekter der er tværsektorielle/tværfaglige og involverer flere nordiske arbejdsgrupper eller programmer, vægtes højt

Grundlæggende betingelser

Projekter, der finansieres med nordiske midler, skal være forankrede i ministerrådets vision. Tre grundlæggende principper skal opfyldes:

• Vision 2030

For det nordiske samarbejde gælder Vision 2030 om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Det betyder, at vi arbejder for:

Et konkurrencedygtigt Norden: Sammen vil vi fremme grøn vækst i Norden på baggrund af viden, innovation, mobilitet og digital integration.

Et grønt Norden: Sammen vil vi fremme en grøn omstilling af vores samfund og arbejde for CO2-neutralitet og en bæredygtig, cirkulær og biobaseret økonomi.

Et socialt bæredygtigt Norden: Sammen vil vi fremme en inkluderende, ligestillet og sammenhængende region med fælles værdier samt styrket kulturliv og velfærd.

• Mindst tre nordiske lande

Alle projekter skal involvere minimum tre af følgende lande: Sverige, Danmark, Norge, Island, Finland, Færøerne, Grønland eller Åland. I stedet for et af de nordiske lande kan der indgå mindst ét land uden for Norden.

Med involvering menes deltagelse i styring eller gennemførelse af projektet. Når en samnordisk institution gennemfører projektet, kan der afviges fra denne regel.

Der lægges hovedvægt på nytte for de nordiske lande. Partner institutioner og navne skal anføres ansøgning.

• Nordisk nytte

Projekter skal bidrage med nordisk nytte. Et projekt bidrager med nordisk nytte når:

• det indebærer en merværdi, at indsatsen gennemføres i samarbejde mellem de nordiske lande, og
• resultatet af projektet kommer de nordiske lande til gode.

Projektindhold

Nordisk Ministerråds Fiskerisamarbejde støtter projekter, som bidrager til at opnå Vision 2030 og den til enhver tid gældende strategi.

Projekter som bidrager til kundskabsopbygning, kundskabsspredning eller netværksskabelse prioriteres særligt.

Tematisk skal projekterne dreje sig om fiskeri og akvakultur i Norden, herunder blandt andet forvaltning, økologi og internationale forhold.

Tværsektorielle projekter er velsete, og Fiskerisamarbejdet bidrager gerne til medfinansierede projekter med andre sektorer i Nordisk Ministerråd.

Der er intet principielt til hinder for at yde støtte til projekter, som primært beskæftiger sig med forskning. Ved forskningsprojekter vil den politiske og forvaltningsmæssige relevans altid vurderes. Imens Fiskerisamarbejdet kan støtte innovationsprojekter, så vil projekter som fokuserer på kommerciel produktudvikling typisk ikke ligge indenfor rammen.

Fiskerisamarbejdet kan støtte samarbejde mellem nordiske (og evt. andre internationale) myndigheder.

Deltagere

Der er ingen specifikke krav til hvem kan være projektdeltager eller projektleder. Det kan f.eks. være samnordiske institutioner, myndigheder i de nordiske lande, forskere, erhvervspersoner/firmaer, clusters, EU-partnere, vestnordiske partnere, NGOer mv. Dog skal reglen om tre nordiske lande (alternativt to nordiske lande og et ikke-nordisk land) altid efterfølges. 

Finansiering

Typisk ligger projekternes størrelse i størrelsesordenen 200.000 – 800.000 DKK. Der er intet principielt til hinder for hverken større eller mindre finansiering.

Der er principielt intet til hinder for at projektstøtten går til drift og løn. Som udgangspunkt skelnes ikke mellem eks. forskertimer eller andre lønomkostninger. Det centrale punkt vil dog være at vurdere projektets resultater, den politiske relevans, og hvordan disse kan bidrage til de grundlæggende betingelser.

Det er ikke et krav, at projekter har en andel af selvfinansiering eller medfinansiering fra anden side, men det kan være velset.

Der ydes ikke støtte til overheadomkostninger, dvs. udgifter til projektleders institutions administration, kontorleje, regnskabsføring, it-infrastruktur osv.

Ved projekter som drejer sig om myndighedssamarbejde kan Fiskerisamarbejdet yde støtte til omkostninger i forbindelse med deltageres rejser til møder i regi af projektet. Dette gælder ikke ved en eventuel genansøgning for samme projekt; derfor bør denne type projekter overveje at lade det indgå som en del af projektet, at myndighederne selv prioriterer samarbejdet efter projektets udløb.